Vores 3 Tjekkiske venner ude til venstre i billede
![]() Video klip fra Tjekkiet turen i uge 42
Hvik HC-Kadan 1 periode
Hvik HC-Kadan 2 periode
HvIK i Louni i Tjekkiet
Hvik U15 mod Kladno fra Tjekkiet 2-5
Træningslejr i Slany, Tjekkiet. Lørdag 16-10-10. Så er det blevet tid til afgang mod Tjekkiet. Vi er 12 spillere og 5 ledere som mødes ved hallen kl. 06.00 i højt humør. Vi for pakket vores biler og drage af mod Rødby. Vi ankommer til færgen og indretter os i cafeteriet, vi har været hos bageren på vejen, så vi hygger med frisk morgenbrød. Da vi ankom til Tyskland kørte vi ind i Boarder Shoppen og handlede ind til turen, så vi mangler ikke slik…. Så begyndte turen rigtig, den lange køretur lå foran os, men alle så frem til turen og der var super stemning. Vi er i 4 biler og aftalen går på at vi følges ad der ned af autostradaen, Jan har taget 4 waki taki med og fordelt dem på bilerne. De viser sig at være et rigtig godt redskab, vi var de rene truckere, rubber duck; kom ind. Der var kun et minus, min (Jimmy) løb tør for strøm, så jeg har senere erfaret at de har bagtalt mig på det grusomste, og det høre jeg en del for; men det lader til at de hygger sig. Vi holdte 3 pauser på vejen, hvor vi spiste og kaffede den, super hygligt. Ungerne fik set en masse film og sovet lidt. Da vi var omkring Berlin kom vi fra hinanden, men der var samling på bilerne, igen da vi ramte grænsen, så vi kørte i samlet flok til Slany. Vi ankom kl. 19.00 og fik med det samme vores værelser og omklædningsrum. Ungerne blev fordelt på værelserne og der spredte sig en god stemning, det var genkendelsens glæde. Vi så nu frem til aftensmaden, med en vis spænding. Menuen stod på, tro det eller lad vær, suppe og noget paneret. Carsten viste format og fik smidt ungerne i seng, det forløb uden den store dramatik, der var kun lige værelse 22, som måtte ud på gangen og lave armbøjninger. Da der var ro på gangen, fik vi voksne os et lille ”frikvarter” hos The Nippelwoman. Søndag 17-10-10. Vi var oppe kl. 07.15, og spiste morgenmad kl. 07.45. Ungerne fik et ok ispas, nogen af dem var ramt af for meget scamblet eggs. Vi er kommet godt i gang med træningen. Dennis forsøgte at tage skøjterne på og det gik fint, knæet klarede opgaverne. Da ispasset var overstået, kørte Carsten en god off-ice med dem, vejret er super godt, så de kunne benytte stadion bag ishallen. Imens der blev kørt off-ice, tog Susan og Jimmy ud og handlede. Vi manglede især vand, til drikkedunkene. Vi fik handlet, 50 l vand, hvor tager man dog bare vand som en selvfølgelighed, men når man lige pludselig bruger i de mængder er det tankevækkende. Om eftermiddagen tog vi til Pragh, for at se elitekamp. Det er den største arena i Prag, O2-arena. Det er Slavia Prags hjemmebane og de skulle spille mod BK Mlada Boleslav, de to første perioder var på det jævne. I tredje periode kom der gang i sagerne. Slavia kom bagud, og så kan det nok være at spændingen steg. De udlignede til 1-1, og så begyndte det at slå gnister på banen. Slavia fik overtaget, men måtte se at Boleslav bringe sig i spidsen med 1-3. Så var kampen tabt, men underholdningen var ikke slut endnu, da Slavia ikke kunne vinde kampen, kunne de jo lige så godt lave en slåskamp, og den vandt de. Det var et plaster på såret over for fansene. Efter kampen måtte det tabende hold stå skoleret foran deres eget publikum, ned på knæ, og de blev skældt ud; for bagefter at blive hyldet og bakket op. Det blev en rigtig fed oplevelse og vi drog hjemad mod Slany. Aftensmaden bestod af en forret, skive skinke fyldt med dijonmayonaise, den var der ikke mange der røg på. Hovedretten var bankekød, ganske udenmærket. Aften gik med ren råhygge, ungerne cirklede rundt imellem værelserne, sludrede og spillede. Ungerne blev smidt til køjs kl. 22.00, Carsten gik en runde kl. 22.15 og der kom værelse 23, så til at lave flere mavebøjninger end de har lavet længe. Så der er nogen som for en del ekstra træning. Så efter dette fyspas var der ro, jeg er spændt på hvordan det forløber i morgen aften. Vi voksne hygge os i fællesstuen, med Tjekkisk hockey i fejrnsynet og en god kop kaffe. Jan, Dennis, Carsten og Jimmy; vi har en lille lejlighed med fjernsynsstue, badeværelse og 2 soveværelse, super hyggeligt samlingsted. Susan har fået sit eget værelse, så hun kan få lidt fri for os drenge, og med hvad dertil følger af mandehørm. Mandag 18-10-10. Så er vores dagligdag ved at tage form, vi har fundet rytmen med træning og hvile. Vi voksne står op kl. 07.00 laver kaffe og bader, vækker spillerne 07.15 og de står klar til en morgenløbetur. Så der er friske røde kinder til morgenmaden kl. 08.00. Når morgenmaden er spist og der er blevet småsnakket, går de i omklædningen, og de første går på is 08.45, der for de lov at hygge for sig selv. Træningen starter kl. 09.00 og køre til 10.15. Efter isen kommer spillerne ud i omklædninger, får frugt og saft, 10-15 min. efter er der off-ice træning ude på stadion. Så ryger de i bad, spiser frokost og hvile. Dagens træning kørte rigtig godt, der var god fart i skøjter og øvelser. Carsten og Dennis for lavet nogle meget alsidige træningspas, som udfordre alle. De havde en øvelse hvor de skulle koordinere skøjteløb med samlede fødder, samtidig skulle staven følge en modsat rytme mellem små toppe som var placeret tæt efter hinanden, så det blev en slalom hvor staven er i en anden takt. Håber i forstår, svært at forklare, men det var virkelig en øvelse som skabte udfordringer og fremkaldte megen smil og latter. Efter dagens træning pakkede vi udstyret og kørte til Louny, hvor vi skulle spille kamp. Vi spillede en ganske udenmærket kamp, hvor vi har overtaget i flere perioder af kampen, men også udfald. Så der er både ris og ros til spillerne. 1. periode. 2 – 2. 2. periode. 4 - 5. 3. periode. 6 – 5 Målscore: Mathias Ebert 3, Frederik Kromann 1, Oliver Haastrup 1 Da vi køre hjem, hænger spillerne noget med næbbet. De er meget ærgerlige over, at de ikke vandt denne kamp, for der var mange ting som fungerede godt. Humøret kom dog helt i top igen, da vi kom hjem, og så at der var bøffer og pomfritter til aftensmad. Spillerne lå i kassen kl. 22.00 og der var ro med det samme, de var godt brugte. Vi voksne var også noget slidte, så vi gik til køjs kl. 24.00. Tirsdag 19-10-10. Vi kørte vores morgenshow. I dag har pigeholdet aflyst deres træning, så vi har forlænget vores ispas. Så vi har is fra 08.45 – 10.30, så der blev kørt en virkelig god træning. Så der var fantastisk god stemning, på isen og i boksen. Vi holdte en lille mellem pause, hvor der blev tanket frisk frugt i boksen, så var der energi til hele passet. Der var to pigespillere som gerne ville være med til vores træning, så Nynne Glud og Louise Hansen kørte med på hele vores program. Det var rigtig hyggeligt at have dem med og Carsten vil bruge dem i aftens kamp. Jan er kørt ind til Prag, for at følge Isabella Ebert til lufthavnen. Hun har haft nogle hårde dage, hvor hun har været sløj, så hun valgte at flyve hjem. Det har været rigtig dejlig at have hende med og vi ønsker hende god bedring. Efter frokosten var der frit valg, om man ville slappe på værelserne eller gå med en tur ned til Slany` by. Carsten, Jordbær og Poulsen blev hjemme, vi andre gik til byen. Vi osede i lidt forskellige butikker, Andreas fik købt en floorballstav og Seb fik nye handsker. Gutterne faldt over en kebabbar, der blev der handlet igennem, på trods af at frokosten var overstået for en time siden, de var blevet så sultne ;-)) Der var mødetid til kampen mod HC Kladno kl. 15.15. Der var en god stemning i omklædningsrummet og spillerne var klar. Da Kladno løb på banen så de ikke så store ud, men det de manglede i størrelse, havde de i skøjteløb og speed. Det bliver en meget spændende kamp, som er utrolig lige. Det er et virkelig godt hold som vi er oppe imod. Kampen bliver meget intens og spændende, men masser af god hockey. 1.periode. 0 – 1 2.periode. 2 – 2. 3.periode. 2 – 5. Målscore: Kromann og Ebert. Da vi kom i omklædningen var der en positiv stemning, i forhold til gårsdagens kamp. Vi havde spillet meget bedre og der var ros til spillerne. De havde forbedret sig meget på sammenspillet og disciplinen, så kampen blev afsluttet med oprejste pander og smil på læberne. Pigerne skulle spille kamp lige efter os, men deres modstander kunne ikke når frem p.g.a trafikken i Prag. Tjekkerne var kun 7, så de lånte 4 af drengene, selv om de var kommet halvvejs i bad. De røg hurtigt i udstyret igen. Ebert, Luplau, Sep og Jordbær fik debut som Tjekkisk pigespillere, til stor morskab og jubel fra holdet og HVIK`s piger. Pigekampen bliver en total overmatchning af Tjekkerne og drengene, de bliver rundbarberet med 13 – 0. Det var godt, at vores drenge var med ellers havde pigerne spildt en kamp, nu fik de da trods alt lidt modstand. Der var to af de Tjekkiske spillere som stort set ikke kunne stå på skøjter ;-( Ungerne lå i deres køjer og sov kl. 22.00. Der var ro med det samme, de er ved at være godt møre, både i krop og sjæl. Carsten har lovet dem, at i morgen, bliver det en ”let dag på kontoret”, så de kan få samlet nye kræfter. Onsdag 20-10-10. Der var meget stille og dyb søvn her til morgen, de er flade. De fik deres morgentur, og over til en god morgenmad. De sad og hang ud over morgenmaden længere i dag, de hyggesludrede og havde ikke så travlt med at komme i omklædningen. De får rimelige frie tøjler og hvile i dag, så de er friske til kampen i aften inde i Prag. Træningen i dag var en halv tam affære, de er mere flade end vi troede. Det kneb gevaldig med koncentrationen og skøjteløbet, så da en meget let off-ice var overstået blev de sendt på deres værelser indtil frokost. Theis, som jo er vores eneste målmand, er på hårdt arbejde. Han er på hele tiden, og dagens træning blev forholdsvis let for spillerne, men kørt målrettet på ham. Så efter træningen, blev der lavet et varmt karbad til ham. Så han fik badeværelset for sig selv med skumbad og sodavand. Vi må passe godt på ham, for hvem skal ellers passe på vores mål. Det var noget han kunne bruge, og der var en del som var meget misundelige. Efter vores frokost var der hviletid og alle sov til middag, de fleste sov 2 timer. Marcus mente ikke, at man kunne sove midt på dagen, men da jeg vækkede ham, var han noget forbavset over, der var gået to timer. Vi havde pakket bilerne om formiddagen, så vi kørte til Prag kl. 15.30. Jiri førte os igennem det meste af Prag, det var en noget snørklet tur, men han fik os frem uden om myldretidstrafikken. Dagens modstander er HC Zbraslav, det var et hold med nogle store fyre, det så ud som om at de havde fået skruet hjælmen på. Sep kunne højt konstatere ”Hold kæft, de er store”. Kampen kommer i gang, og jeg skal lige love jer at det gik stærkt, der var total fart på så man fik gåsehud af at høre skøjtetagne i isen. Zbraslav bringer sig hurtigt foran 1 – 0, og ens første tanke var” Shit, vi for bank i dag”, men vores unger lod sig ikke kyse, de bed godt fra sig. Zbraslav spillede hurtigt, hårdt og kontant, de bringer sig på 2 – 0. Vi fighter os ind i kampen, og jeg mener fighter, for det var total optur og se dem gå sådanne til stålet. De var på samme intense måde, som en kamp af de bedste mod Rødovre. Ebert putter mere benzin på bålet ved at score til 2 – 1. Der er flere perioder i kampen, hvor vi har overtaget. 1.periode. 2 – 1. 2.periode. 4 – 1. 3.periode. 5 – 3. Målscorer: Ebert 1 og Marcus 2. Det var en super kamp, hvor vi er godt kæmpende helt hen i 3. periode, som vi faktisk vinder 2 – 1. Carsten og Dennis var meget tilfredse med indsatsen, og roser dem for den opadgående kurve i 3 kampe. Vi havde tre tjekkiske spillere med, de gjorde en flot figur og kæmpede som en del af holdet, super flinke fyre. De fik den bedste service i omklædningen, man kunne forestille sig. Det var også en god oplevelse for holdet at møde nye mennesker på denne måde, de var vældig nysgerrig og der blev snakket en masse gebrokken engelsk, endnu en på opleveren. De tjekkiske spillere fik en vimpel med alle spillernes autografer på ;-)) Vi pakker sammen og sætter kursen mod Slany`, hvor vi ankommer kl. 21.15. Vi får pølser til forret, kyllingebryst m/pommes og is til dessert. Der var en super hyggelig stemning, og spillerne er oppe og køre på aftens oplevelser endnu, så vi strækker sengetiden til 22.30. Vi skal have ispas sammen med pigerne i morgen, så vi har rykket hele programmet. Der var stor jubel hos drengene, da de fik at vide de kunne være længe oppe og samtidig sove længe. Vi voksne gik efter maden ned og så Barcelona – FCK, hos ”The nippelwoman”. Super kamp, men øv til sidst. Sådanne forløb den dag. Ses i morgen.
Torsdag 21-10-10. Spillerne fik sovet længe og var friske fra morgenstunden. Alle HVIKèr trænede sammen hele formiddagen, de var ude og løbe en tur, ekstra langt træningspas. Der blev kørt en masse øvelser hvor alle 20 spillere var i aktion. Træningen sluttede af med en kamp, drengene mod pigerne. Pigerne vandt 2 – 0, usædvanligt godt hjulpet af Poulsen, som scorede det flotteste mål med et helt fantastisk baghåndsskud; i eget net, ups. Træningen sluttede og de røg i bad, og derfra op til frokost. Efter frokost var der frit program, nogen slappede af og andre tog i Coop og handlede. Vi havde kamp imod HC Kadan. Det gik hænd og blev en rigtig god kamp, den var meget lige, det var to hold som stod virkelig godt til hinanden. Vi kom foran 1 – 0, i et power play. Den tjekkiske træner gik helt amok på sine spillere, og daskede seriøst til en af de spillere som kom ud i boksen. Vi spillede 3 x 20, med iskørsel mellem alle perioder. Da vi sad i omklædningen, kunne vi høre træneren skælde ud i hele pausen. Det var meget underholdende og vi var godt oven på. 1.periode. 1 – 0. 2.periode. 1 – 2. 3.periode. 2 – 2. Målscore: Julie og Ebert. Det var en god kamp, og det var godt at have Julie, Silke og Louise tilbage, så vi spillede med U-15 holdet. Efter kampen var der aftensmad, til forret fik vi landgangsbrød og hovedret kyllingelår m/pommes. Pigerne spillede kamp, så den så vi. De fik deres første reelle kamp, med god modstand. De spillede mod HC Berounske` som var forstærket med 8 spillere fra Slavia Pragh. Kampen endte 3 – 3, tjekkerne vandt på straffe. Ungerne bliver puttet kl. 22.30, de for lov at sove længe i morgen.
Fredag 22-10-10.
Så er det blevet den sidste dag i Slany`. Ungerne fik lov at sove længe og morgenløbeturen aflyst. Dagens træning var noget speciel, fordi at Carsten havde udleveret et kopiark med en bane på, hvor de skulle tegne en træningsøvelse ind. Øvelsen skulle de selv tegne og forklare til Carsten, alle spillere fik denne opgave og disse øvelser dannede grundlag for træningspasset. Ved selve træningen blev hver spiller kaldt op, og forklarede øvelsen på tavlen, og så måtte de forklare og være træner. Denne udfordring Carsten havde stillet spillerne overfor, virkede utroligt motiverende. De gik til opgaven med krum hals og levede sig ind i opgaven, det var en fornøjelse at se hvordan at de brugte deres indlevelse og de var tvunget til at tænke ishockey, i stedet for ”bare” at udføre. Efter dette træningspas, røg ungerne i bad og vi kørte til Prag. Nu skulle være turister for en dag. Vi startede med at køre til Det Gule Marked, det er et kæmpe udendørsmarked, hvor der er hundredvis af boder som drives at meget ”pruttevillige” kinesere. Vi fik handlet igennem, der blev købt diverse Zippoligther, laserpenne og andre uundværlige ting. Vi havde nogle fornøjelige timer, imens vi var der, gik vi på Mac Donald og fik noget rigtig god ”dansk mad”. Dagens overraskelse var at Theises mor og bonusfar havde taget lidt ferie i Prag, og lige pludselig stod de der. Theises kommentar var ”hvad laver i her”. De fik, nogle hyggelige timer sammen med os, de flugtes med os resten af dagen. Der opstod lige lidt panik i min bil, for da vi skulle ud fra det gule marked, som sidste bil i rækken, ville bommen fra parkeringspladsen ikke gå op. Det endte med velvillige tjekker prøvede at kontakte p-vagten, som efter længere tids palaveren lukkede mig ud. Nu var jeg så bare sat af, i forhold til hvor i Prag de andre kørte hænd for at parkere. Jeg havde heldigvis været der sidste år, så efter lidt kørerne rundt så jeg en mortorvejsbro, jeg genkendte, som p-pladsen ligger under, og der fangede jeg de andre, pyha; der var lige lidt for meget spænding. Vi fandt hænd til hockeyshoppen og fik set på udstyr. Der mødte vi pigerne, og så blev der handlet igennem. Vi fik købt alt fra stave, handsker, benskinner og gemascher, jeg tror shoppen fik en god dag, og mon der ikke røg lidt i kommission til Jiri. Da vi havde handlet færdig, kørte vi videre til Sparta Prag`s stadion, Tesler Arena. Vi tog i en fanshop og der blev købt lidt forskelligt. Vi kom ind til kampen og det var super flot sat op, med lys og lyd effekter. De havde bla. en entre, som var helt vild. Der var taget en del klip fra filmen ”300”, som handler om Sparta, og blandet sammen med ishockey klip, helt fantastisk. Dennis og jeg, sad simpelthen og fik den ene kuldegysning efter den anden. Fed oplevelse. Selve kampen var ganske god, men som ved den sidste kamp vi så, blev den først rigtig spændende i 3. periode. Sparta vinder 3 – 2, efter forlægning og straffeslag. Vi køre hjem til Slany`, hvor aftensmaden venter. Vi får pizza og pandekager til dessert. Spillerne gå ned i omklædningen og pakker deres udstyr, så det er klar til afrejsen i morgen. De bliver smidt i seng kl. 24.00. Lørdag 23-10-10. Vi stod op 06.45, og fik gang i ungerne. De fik tømt og ryddet op deres værelser, vi pakkede biler og gik op til morgenmaden. Vi fik spist og begav os på vej. Da vi havde kørt i 10 – 15 min. drejer Jan ind til siden, Daniel begynder at pakke bilen ud, ”hvad sker der”. Daniel kunne ikke finde sin Ipod, den er ikke i bagagen, så Jan vender om og køre tilbage til hotellet. Vi andre fortsætter, vi ryger ud i noget vejarbejde men en masse omkørsel. Vores GPSér vil forskellige veje, så på et tidspunkt kommer jeg ud i bjergene på nogle små landeveje, helt fantastisk natur. Da jeg rammer en større landevej, ryger jeg bogstaveligt talt lige ud bag Susans bil, godt ramt. Så var jeg på waki takien igen, ”er der nogle danskere i området, HEP HEP” og det var der jo så. Lige inden grænsen til Tyskland ligger der en stor tankstation, der kørte vi ind og brugte alle vores Korunaer, hver en mønt blev talt op og omsat i slik og sodavand. Jans bil fik kontakt med os der, og de havde heldigvis fundet Daniels Ipod. Så gik turen videre igennem Tyskland. Jan og Dennis havde fuld fart på, Susan og jeg tog det lidt mere med ro, men hver gang der var pause røg vi ind de samme steder. Midt på dagen, omkring Hamborg, kørte vi ind på en stor Mac Donald og spiste frokost, der mødte vi Sofie Melgaard og familie, som havde været på ferie i Prag. Da vi havde spist og skulle køre videre, kom pigerne ind på pladsen, så var vi alle samlet lidt igen. Så satte vi kursen mod Puttgarden. Susan og jeg kørte ind og handlede i Boarden Shoppen, så vi fik lidt guf med hjem til familierne. Vi kørte over til færgen, men var 3 biler fra at komme med den færge, som de andre var med. Vi ventede en halv time, så kom vi ombord, der mødte vi så Fam. Melgaard igen. Så var vi i Danmark igen, god fornemmelse. Jeg kørte omkring Rønnede og satte Sanne af hos Henrik, derefter til Vallensbæk med seb, så gik turen hjem til Grønkærvej. Ankomst 22.30. Hvor jeg troede, jeg skulle sove, men Maj-Britt ville høre om hele turen ;-), så det blev sent. Jeg vil sige tak for en fantastisk uge, både til børn og voksne. Det har været super hyggeligt, vi har fået en masse gode oplevelser og minder sammen. Ungerne har fungeret perfekt sammen på det sociale område. De har fået trænet en masse på is og forbedret deres fysiske form, ved daglige off-icepas. De har vist en stigende formkurve i de 4 kampe, som der blev spillet hænd over ugen. Så alt i alt, en succes i Slany`. Ses igen til næste år, hilsen Jimmy. Hej Alle
Så det tid til indbetaling til Tjekkiet. Indbetalingen skal være Birgit i hænde senest mandag den 11-10-2009 Til Eik Bank: 6610 4879226 mærke mærk Tjekkiet og navn. Beløb pr spiller 3300 kr. Forældre og chauffører 3300 kr. Udgifter for transport bliver fordelt når vi kommer hjem. Huske liste · Blå kort sygesikringskort. · Rødt og grønt kort og registreringsattest på bilen. · Kamp trøjer træningstøj og selvfølgelig hockey udstyr og masser at kamp gejst. · Pak med omtanke da pladsen bliver meget begrænset.
· Der vil være aftensmad ved ankomst ca. kl. 18.00 Birgit har bestilt færge til lørdag den 16-10 kl.08,15 i Rødby mødetid oppe i hallen kl 06,00 der er ikke bestilt til hjemme turen. Bilerne vil blive pakket fredag aften. Der hvil kommer mere info når vi nærmer os afgang. Følgende spiller deltager: Oliver. – Daniel. – Sebastian. – Frederik P. – Kroman. – Frederik S. – Sanne. – Ebert. – Theis. – Marcus. Nicco Forældre og træner: Carsten. Dennis. Jan . Jimmy. Susan. 16.10.10 SAT Arrival 20.-21.00. Accommodation. Dinner 17.10.10 SUN Breakfast 7.45. Practise 8.45-9.45. Lunch 12.15. After lunch departure for Prague to watch the Elite Czech hockey league. This game will be played in the Slavia Prague O2 arena (biggest one) and the start of the game is already at 15.00. One ticket cost EUR 11,-. Dinner in Slany at about 18.30. 18.10.10 MON Breakfast 8.00. Practise9.15-10.15. Lunch 12.15.Game in Louny(half and hour driving from Slany) from 16.00-17.30) as I have agreed 3 czech players-it must be payed for diesel and for playing-about EUR 80,- together for 3 players. Dinner in Slany 19.00. 19.10.10 TUE Breakfast 8.00. Practise 9.15-10.15 Lunch 12.15. Free program(walking and shopping in Slany) Game 16.30-18.00 in Slany against HC Kladno team.Dinner 18.45 20.10.10WED Breakfast 8.00. Practise 9.15-10.15. Lunch 12.15. Free program.Game 18.00-19.30 in Pragueagainst HC Zbraslav. For this game I have fixed 3 players from Prague, so that you need not pay any money for diesel, maybe some small money EUR 10,- per player for playing. Dinner in Slany at 21.00. 21.10.10 THU Breakfast 8.00. Practise 9.15-10.15. Lunch 12.15. Free program. Game 16.30-18.00 in Slanyagainst HC Kadan. Dinner at 18.45. 22.10.10FRIBreakfast 8.00. Practise 9.15-10.15. Lunch 12.15. Departure for Prague-Program: first in Prague hockey shop and then Yellow market and then to watch game in Prague. Price for one ticket EUR 9.-.(Here I need to knowthe number of tickets as soon as possible, because this game is very attractive Sparta-Pardubice and the tickets will be sold out very soon).Dinner in Slany about at 21.15. 23.10.10.SATBreakfast 7.30. Departure for Denmark |